Kongelig Classic 1855
Fra den 31. august til 2. september 2012
kan du opleve Kongelig Classic regattaen!
I århundreder levede folk både ved Vest- og Østkysten af søfarten og skibsbygning. Samtidig var de blandt de første der opdagede havets sports- og fritidspotentiale. Ikke uden grund startede den første danske regatta for ”lystbåde” i Østersøen i Flensburg i 1855. Denne begivenhed genopstår som ”Kongelig Classic 1855” – en grænseoverskridende regatta mellem Flensburg – Sønderborg – Aabenraa. Målet er at udvikle flere forskellige aktiviteter, med baggrund i regionens autentiske maritime historie, og dermed sikre at området bevarer sin attraktivitet som et turistmål for såvel regionens egne borgere, som for turister.
Regattaen vil i 2012 gå fra Flensburg – Sønderborg – Aabenraa, og i de deltagende byer gennemføres en stor målrettet klassisk land- & havneevent, der med et stort kulturprogram vil være med til at synliggøre og markedsføre regionens særlige maritime traditioner nationalt og internationalt. Der vil være gratis entré til kulturprogrammet i forbindelse med eventen, og det vil ligeledes være gratis for skibene at deltage i regattaen.





